Vær opmærksom på at tilmelde dig det hold, der passer til dit barns alder. Dette for at undervisningen bliver så optimal som muligt, for alle på holdet.
Baby 0 er for 0-1 årige og åbner først januar 2026
Baby 1 er for 0-1 årige
Baby 2 er for 1-2 årige
Baby 3 er for 2-3 årige
Dette hold er for familier med babyer og små børn og man har en forældre med i vandet. Hvis begge forældre ønsker at deltage i vandet, aftales dette med trænere. Dette udelukkende af hensyn til pladsen i bassinnet.
Holdene er delt op efter alder og der laves undervisning, som er tilpasset barnets alder og niveau. Der vil være undervisning i ca 20 minutter og 10 minutter hvor forældre og barn selv hygger i vandet.
Der arbejdes med tryghed i vandet, opdrift, rotation og dykning. Der synges sange og laves øvelser både ved forældre, ved kanten og ved redskaber.
Målet er at børnene, inden de skal videre på næste hold, selv kan hoppe i vandet og selv vende rundt og komme ind til kanten og kravle op igen. Vigtigt selvrednings element der også bevirker at barnet er vandtilvænnet, og ikke bange for at komme under vandet.
Vi henstiller til at man kommer når holdet starter og forlader bassinnet når holdet slutter. Vi beder jer også melde afbud i klubmodul app, hvis I ikke kan komme en lørdag.
Man skal veje omkring 4 kg og navlestrengen skal være faldet af, før man må starte. Husk ekstra håndklæder til at pakke jeres barn ind i. For at svømme i badeland, skal man benytte godkendt badebuks med neopren og badeble under. Købes enten i en sportsforretning eller i receptionen i svømmehallen. 